Blower Door

Ved at benytte en såkaldt  Blower-door er det muligt at tryksætte en bygning. Derved kan man bestemme, hvor  tæt en bygning er. En Blower-door er en specialudformet ventilator, der kan  monteres i et dørhul, hvorved en bygning kan sættes under overtryk eller  undertryk, svarende til fx. blæsevejr med en vis vindstyrke.

Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som  klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde. Tæthedskravet er  defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr m2 ved  trykprøvning med 50 pascal.

Der er flere grunde til at kravet kommer nu, men det primære er ønsket om at  nedsætte energiforbruget i bygninger. Vi er i dag nået op på nogle  isoleringstykkelser, hvor mere isolering kun hjælper lidt, hvis klimaskærmen  (sokkel, ydervæg og tag) er utæt.

En tæt klimaskærm betyder  for det første, at energibehovet holdes nede. For det andet er det er muligt at  styre ventilationen efter behov og ikke efter, hvordan det tilfældigvis blæser  den pågældende dag.

 

Tæthed kræver ventilation Mange er af den opfattelse at, de gamle huse var sunde at bo i, fordi de var  utætte, Derfor mener de også, at det derfor er forkert, at vi nu skal til at  bygge tætte huse. Det er muligvis sandt at de gamle huse var sunde, men de  medførte også en varmeregning som ingen i dag vil acceptere.

Et tæt hus kræver selvfølgelig stadig ventilation. Ventilationsluften skal  bare ikke komme igennem utætheder i klimaskærmen, men derimod gennem egnet  ventilationskanaler eller ved mekanisk styret ventilationsanlæg.

Enhver ved, at træk kan virke generende. Derfor er det vigtigt at kunne  regulere ventilationen. Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem  varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem  utætheder i klimaskærmen.

Den simpleste måde at spare på varmeregningen er ved at sikre en tæt  klimaskærm. Nogle få timer med effektiv tætning med tape/klæbning af dampspærren  bevirker at utætheder reduceres med 25–50 %, hvilket vil giver en besparelse i  varmeregningen på 10-20 %.

Hvis der ydermere  projekteres med fokus på, hvor og hvordan dampspærren placeres i konstruktionen,  så gennembrydninger ved installationer helt undgås, kan besparelsen være endnu  større.

Comments are closed.

http://www.krak.dk/f/bent-albertsen-as:66413336/6880-tarm